Mediq Danmark er en af de største leverandører af medicinsk udstyr til den danske sundhedssektor og er oprindelig grundlagt som en dansk familievirksomhed, der går 50 år tilbage. Mediq Danmark udmærker sig ved at samarbejde med alle dele af den danske sundhedssektor - herunder hospitaler, lægepraksis, institutioner og kronikere.

Vi er ca. 200 medarbejdere i Danmark, der har til huse i Brøndby, hvor vores lager, kundeservice og supportfunktioner hører til. Vi er en del af den internationale Mediq-koncern med ca. 3.000 medarbejdere fordelt på selskaber i 13 lande i Europa. I Norden er Mediq en af de største leverandører af medicinsk udstyr via selskaberne i hhv. Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Mediq Hospital Solutions er vi leverandør af medicinsk udstyr til danske hospitaler, inden for en række specialer som Sårbehandling, Kirurgi, Anæstesi & Intensiv samt Diagnostisk udstyr. Vi har fokus på at udvælge vores samarbejdspartnere nøje, og har den store fordel som værdiskabende samarbejdspartner, at vi løbende kan tilpasse vores løsninger ud fra efterspørgslen i markedet. Til at servicere vores hospitalskunder, har vi et dygtigt og dedikeret team på 18 medarbejdere, herunder kliniske produktspecialister og produktchefer inden for de forskellige specialer, samt serviceteknikere til at stå for den løbende kontrol og service af vores udstyr. Vores målsætning er at være klinisk sparringspartner med afdelingerne, og levere innovative løsninger gennem produkter, undervisning, service og support.

Privatlivspolitik